VM optakt - mød landsholdene
Så er der ikke længe til at landsholdene drager mod Kina. Fredag d. 14. september starter VM i Wuhan og slutter (forhåbentlig) først d. 28. september.
Til EM sidste år kvalificerede tre hold sig, nemlig damerne, seniorerne og mixed. Du kan som altid følge holdene på BBO, Facebook og her på hjemmesiden.
Men du skal ikke snydes for lidt VM optakt. Nedenfor kan du møde de par som repræsenterer Danmark i Kina.
Damelandsholdet
![]() |
Helle Rasmussen og Lone Bilde Siden startskuddet til vores makkerskab lød tilbage i 2008, har vi fået langt over 10.000 lærerige spil i “benene” og spillet adskillige turneringer i den danske landsholdstrøje som makkerpar. Vi lagde ud med at afprøve først “Relepresisjon” og derefter “Odense standard” som systemer med begrænset succes. I dag har vi fundet vores egen melodi med et aggressivt system, “TransferWalsh”, importeret fra Tyskland, som vi har arbejdet hårdt på at lære og tilpasse. Vores grundprincip ved bridgebordet, “vi spiller bedst, når det er sjovt” har vist sig at kunne udløse medaljer. De vigtigste er guld ved åbent EM for damehold i 2017, og guld ved fire nordiske mesterskaber i træk. Endelig var vi med på det danske hold, der oplevede euforien ved at vinde indledende runde ved VM i 2015, … og skuffelsen ved at tabe Frankrig i kvartfinalen. |
![]() |
Christina Lund Madsen og Fie Houlberg Vi har spillet sammen siden 2009 og har altså 10-års jubilæum i år. Vi mødte hinanden på en juniorcamp i Polen i 2001. Christina var (i egne øjne) en ret tjekket 22-årig ude af stand til at slå en knibning, og Fie var en sprød 16-årig med togskinner på tænderne og allerede på U21- landsholdet. |
![]() |
Bjørg Houmøller og Signe Buus Thomsen Efter vi begge har måttet lide den tort at spille med vores lillebror i vores juniorkarriere og scoret et par EM-medaljer i sølv og bronze med Jonas og Emil, så kom vi for 4 år siden frem til, at hvis vi ville vinde guld, så måtte vi slippe af med testosteronet. |
|
|
Kaptajn Peter Magnussen og coach (for alle tre hold) Jan Nielsen Peter Magnussen er 68 år gammel og pensioneret praktiserende læge. Peter har haft en mangeårig karriere i 1. div, men spiller p.t. i 2. div. Spillede på seniorlandsholdet med Peter Schaltz som makker i 2010, og vandt en sølvmedalje. Som kaptajn for seniorlandsholdet ved World Bridge Games (olympiade) i Wroclaw 2016 blev det til en bronzemedalje. Peter har været landstræner i nu 1,5 år. Peter er gift, har 2 børn og 3 børnebørn.
Jan er 52 år og har været kaptajn eller coach ved en del VM og EM for såvel juniorer som åben, dame og senior siden 2012. I de sidste 10 år har Jan haft ansvaret for at koordinere og gennemføre BBO-transmissioner i Danmark. I det daglige bruges tiden på et job som gymnasielærer i Svendborg, hvor han bor sammen med kone og søn. De sidste to år har Jan valgt at holde pause for bridge (”makkere skal ikke straffes ved at spille med mig” er årsagen:)). |
Seniorlandsholdet
![]() |
Knud Aage Boesgaard og HC Nielsen Et langt og succesfuldt makkerskab både i den hjemlige 1.division og på landsholdet. HC driver Bridgeborgen i Vejle og er meget af året beskæftiget med undervisning. |
![]() |
Steen Schou og Jørgen Hansen Det jyske par, der har et knapt så langvarigt makkerskab, men begge med alenlangt CV med masser af mesterskaber. De bor begge i Jylland og spiller i Århus. Steen er den store systemteoretiker, mens Jørgen er den udprægede naturspiller. De har fundet et godt kompromis, hvor de også på landsholdet har succes. De spiller bridge på højt teknisk niveau krydret med en hel del kreativitet i både modspil og spilføringer. |
![]() |
Søren Christiansen og Henrik Norman Hansen Det ”nye” par på landsholdet. SC, der driver Nordsjællands Bridgecenter, har både nationalt og internationalt et masse resultater. Henrik og Søren er ligesom Steen og Jørgen et par, hvor ”naturbridgen” kombineres med systemteorien. Det er Sørens debut på seniorlandsholdet, mens Henrik tidligere har deltaget . De er altid garanter for godt humør ved bordet og på holdet. |
![]() |
Kaptajn Bo Bilde Bo har været med som coach og kaptajn omkring landsholdene siden 2010. Han har som kaptajn og coach været med både seniorer, åbent landshold, mixed landsholdet og kvindelandsholdet. Ved dette vender Bo tilbage til Seniorerne og ser frem til en god turnering for seniorerne (og damer & mix sæføli!) |
Mixed landsholdet
![]() |
Nadia Bekkouche og Lars Blakset Nadia har spillet på damelandholdet siden 1996, 3 officielle VM Bronze medalje ved mixedhold åbne EM Osteende. Lars, 58 år, har styret Blaksets Bridgecenter i over 20 år sammen med bl.a. Nadia. Har vundet et hav af DM'er og flere internationale medaljer med mange forskellige makkere. Har dog aldrig spillet med Nadia, men vi har samme "bridgeopdragelse", så da chancen bød sig for at spille VM Mixed, slog vi til! |
![]() |
Stense Farholt og Henrik Caspersen Stense Farholt og Henrik Caspersen mødte hinanden første gang ved EM på Tenerife i 2001 og har siden da dannet par både privat og ved bridgebordet. Stense er farmor, mor, børnelæge på Rigshospitalet med fagområde inden for genetiske syndromsygdomme, cykelejer, garnelsker og bridgeentusiast. Henrik er ingeniør, bonusmorfar, far og læser gerne et par gode krimi’er. Henrik arbejder på Aarhus Universitetshospital med logistik. |
![]() |
Camilla Krefeld og Johan Hammelev Deler både meldekort og morgenavis. Arbejder begge inden for journalistik og kommunikation. |
![]() |
Kaptajn Povl Sommer Povl Sommer er 66 år og bor i Roskilde. Har undervist 36 år i matematik, fysik/kemi og idræt. Bruger nu det meste af tiden på bridge ved at spille i 2. Division, skrive en bridgeklumme på 33. år og være med i DBf’s eliteforum. Var kaptajn for damelandsholdet i de to forgangne år, hvor holdet blev nordiske mestre og kvalificerede sig til det forestående VM via en 4. Plads ved EM. Har ved VM fået æren af at hjælpe mixed – landsholdet. |















